Stejlegruppens formål

Siden 1992 har en gruppe på godt 150 interesserede medlemmer og sponsorer sikret, at ”Stejlepladsgruppen”, der er en forening af engagerede frivillige, har kunnet bevare faciliteterne på stejlepladserne og strandområderne ved Skotterup og Snekkersten – fra Snekkersten Havn i nord til Villa Mirasol i syd.

Stejlepladsgruppen vedligeholder og renoverer løbende de historiske bygninger og redskaber fx Det Gule Palæ, Kongevasen, Sprøjtehuset, Tjæreladet, Rebslageriet og ophalingsspillet, så området har bibeholdt meget af sin historiske oprindelse som fiskerleje og sit unikke miljø.

Det Gule Palæ

Fiskeskuret “Det gule Palæ” Skotterup.

Oprindeligt var det er garn- og redskabsskur, opført af både bygger Vilhelm Andersen og Thotvald Pedersen i 1910.

Skotterup fiskere har igennem 100 år brugt skuret til opbevaring og bødning af bundgarn, flydegarn og ruser, samt arbejdsredskaber, der benyttedes i fiskeriet.

Efter at fiskeriet i Skotterup var ophørt, har Skotterup Jollelaug i en årrække benyttet skuret, som ejes af Naturstyrelsen.

Herefter har Stejlepladsgruppen i 2009 indgået en overenskomst om brugsretten og og vedligeholdelsen af skuret med redskabsrum. Bygningen er efterfølgende løbende blevet renoveret af forskellige fondsmidler og frivillig arbejdskraft.

Her er en musikvideo som er filmet ved Det Gule Palæ. Her ses stemmingen af stejlepladsgruppen. “Lotte Mikkelsen – Under Himlen”

 

Ophalingsspillet

Spillet er formentlig fra midt i 1800-tallet og blev brugt til at hale fiskerens både op på stranden her i Skotterup.

Dets oprindelse fortaber sig lidt i det uvisse; men det har i hvert fald været brugt af fisker Børge Hansen der var født i krigsåret 1864 og senere af hans søn Axel Hansen, født 1901.

Det er lykkedes at redde ophalingsspillet og få det istandsat i 1995 ved frivilig hjælp af Stejlepladsgruppen. Mange af deres dagligdags ting findes nu i samligen “Fiskerene” på Flkynderupgaard.

Hjælp og at verne om dette minde over mennesker, der ved hårdt slid levede af at fiske her i Øresund.