Stejlegruppens formål
Siden 1992 har en gruppe på godt 150 interesserede medlemmer og sponsorer sikret, at ”Stejlepladsgruppen”, der er en forening af engagerede frivillige, har kunnet bevare faciliteterne på stejlepladserne og strandområderne ved Skotterup og Snekkersten – fra Snekkersten Havn i nord til Villa Mirasol i syd.
Stejlepladsgruppen vedligeholder og renoverer løbende de historiske bygninger og redskaber fx Det Gule Palæ, Kongevasen, Sprøjtehuset, Tjæreladet, Rebslageriet og ophalingsspillet, så området har bibeholdt meget af sin historiske oprindelse som fiskerleje og sit unikke miljø.